torsdag den 16. august 2018

Langeland: En vandretur fra Østerskovvej rundt om sydspidsen af Langeland til Bagenkop, ca. 15 km

Langeland: En vandretur fra Østerskovvej rundt om sydspidsen af Langeland til Bagenkop, ca. 15 km

Fra Østerskovvej rundt om Dovns Klint til Bagenkop er anden etape af en vores (Jette og Jespers) vandretur Langeland rundt langs kysten af Langeland

Kommer du i bil skal du fra Rudkøbing køre sydpå mod Bagenkop for at komme til starten af 2. etape. Lidt syd for den lille landsby Tryggelev skal du dreje mod øst ad Østerskovvej og køre til kysten hvor du kan parkere.

Du kan læse om alle 10 etaper Langeland rundt langs kysten på Langelands Turistbureaus hjemmeside: https://www.langeland.dk/en-fodtur-langeland-rundt-langs-kysten-gdk1101770

Langs etape 2 ligger en stribe fine, kystnære skove - Bovballe Skov, Lunden, Østre Gulstav, Vestre Gulstav og Søgaard Skov, hvor du er velkommen på stierne - en lille skovtur kan være en kærkommen afveksling til strandenes sten og løse sand.

På sydøstspidsen passerer du Keldsnor Fyr, og på turen rundt om sydspidsen går du på strandvolden ved Keldsnor, et enestående våd- og fugleområde. Via gamle stubhaver, klinterne Dovns og Gulstav, et stort område med vilde heste og bestigning af et par af Langelands berømte hatbakker når du Bagenkop, en hyggelig fisker- og turistby.

Praktisk at vide om turen fra Østerskovvej rundt om Dovns Klint til Bagenkop
Overnatning (campingpladser, teltpladser, shelters):
For enden af Østerskovvej ved Garnhuset (teltplads)
Lunden (teltplads)
Østre Gulstav (4 shelters)
Bagenkop (campingplads)
PARKERING Du kan parkere ved alle etapers start- og slutpunkt.
Indkøb: Bagenkop. Humble
Spisesteder: Bagenkop. Humble

Beskrivelse og kort er udarbejdet af Jesper Ansbæk og Jette Purup, Rudkøbing. Rettelser og forslag til forbedringer må meget gerne sendes til jansbaek@gmail.com eller purup@tdcadsl.dk.



Foto: En dejlig udsigt fra Lunden

LANGELAND RUNDT – er en vandretur langs kyster på 139 km. Vi har opdelt vandreturen i 10 etaper a 10-19 km
De 10 etaper:
1 Spodsbjerg-Østerskov 19 km
2 Østerskov-Bagenkop 15 km
3 Bagenkop-Ristinge 15 km
4 Ristinge-Klæsø Havn 14 km
5 Klæsø Havn-Rudkøbing 14 km
6 Rudkøbing-Korsebølle 12 km
7 Korsebølle-Lohals 17 km
8 Lohals-Snøde Strandvej 13 km
9 Snøde Strandvej-Botofte 10 km
10 Botofte-Spodsbjerg 10 km km

Du kan læse om alle 10 etaper på Langelands Turistbureaus hjemmeside: https://www.langeland.dk/en-fodtur-langeland-rundt-langs-kysten-gdk1101770

Kyst og geologi: Flade sandstrande, rullesten, større sten. Hatbakker. Klinter. Nor. Kystnære skove.
Fugleliv: Havørne. Gæs. Ænder. Vadefugle. Fugletræk forår og efterår. Medbring kikkert.
Kultur: Havnebyer, jollehavne, slæbesteder. Fyrtårne. Pumpehuse, dæmninger, diger. Godser. Sommerhuskolonier. Mindesten.
PARKERING Du kan parkere ved alle etapers start- og slutpunkt.


Her er kortet over etape 2. Tallene på kortet, refererer til den beskrivelse der følger med de efterfølgende billeder.
Hvis du gerne vil vide lidt mere om hvor du kan færdes i naturen kan du læse om reglerne her: http://mst.dk/friluftsliv/hvad-maa-jeg-i-naturen

Turen går langs kysten på stranden eller på veje og stier hvor de følger kysten.


Foto: Renoveret garnhus ved Østerskov/Bukkemose.

11. Garnhuset ved Østerskov. Etape 2 starter, hvor Østerskovvej ender ved kysten. Her ligger en primitiv lejrplads, hvor du kan overnatte mod betaling (http://udinaturen.dk/facilitet/Garnhuset-%C3%98sterskov/15773) og et renoveret garnhus, et minde fra tiden mellem 1. og 2. verdenskrig, da der blev drevet fiskeri fra kysten her. I huset er man velkommen til at spise sin madpakke, og plancher fortæller om datidens fiskerhuse og kystfiskeri.
Ved sommerhusområdet Fredmose står bordbænkesæt og en solid badebro.

Følg kysten sydpå eller en trampesti på toppen af lerklinterne gennem Bovballe Skov med flotte, ranke bøgetræer og en mindre stævningsskov (stubhave).



Foto: Skydeanlæg for enden af Bøsseløkkevej.

12. Forfalden skydebane.
Lige syd for Bovballe Skov ender Bøsseløkkevej blindt ved kysten. Her lå tidligere en skydebane, hvor bl.a. soldater fra det nu nedlagte Langelandsfort, hjemmeværnsfolk og politi øvede sig i at skyde og kaste granater.


Foto: Interiør fra Skydehuset for enden af Bøsseløkkevej.

12. Forfalden skydebane.
Langs grusvejen videre langs kysten er installeret en galvaniseret metalbom, hvorpå skytterne (ifølge lokale kilder) kunne montere fx pap-kampvogne, som kunne trækkes frem og tilbage for at gøre skydeøvelserne mere realistiske… En mast for enden af den lille grusvej er også et levn fra dengang, området var skydeterræn.


Foto: Skydehuset for enden af Bøsseløkkevej.

12. Forfalden skydebane.
Skydehuset eller -skuret står og forfalder voldsomt, taget er brast sammen, men på væggene hænger stadig instrukser i den rette brug af skydebanen (august 2017).

Følg markvejen sydpå og fortsæt over stendiget, hvor vejen drejer ind i landet. Fortsæt langs kysten - her åbner sig det ene fine kig efter det andet ind i landet mod velholdte landbrugsejendomme.
Langs hatbakken Øbjerg er det nemmest at gå på toppen af klinten.


Foto: Garnhus for enden af Strandvej.

13. Fint garnhus.
Tag en pause ved det gamle garnhus for enden af Strandvej, hvor lokale fiskere opbevarer grej og søsætter deres joller.

Foto: Lokale fiskere ved deres båd ved Garnhuset for enden af Strandvej.



Foto: Udkigsstation Føllesbjerg.

14. Udkigsstation Føllesbjerg.
På toppen af Føllesbjerg ligger en bygning, som fra kysten er svært tilgængelig, men man kan sagtens passere på stranden. Splitflag og radarskærme fortæller om anvendelsen, her ligger nemlig en lille afdeling af det danske forsvar, som har overlevet den kolde krig: Søværnets udkigsstation Føllesbjerg (”Marineudkigsstation Føllesbjerg”). Den er anlagt i 1952 til at overvåge trafikken gennem Langelandsbælt, og den er stadig bemandet 24/7/365.


Foto: ”Tjekkiske pindsvin” på stranden.

14. Udkigsstation Føllesbjerg.
På stranden ligger sære ting - sorte kabler og rustne metalgenstande, som måske har været en del af den undersøiske overvågning af bæltet. Kystskrænten er tæt tilgroet og forstærket med store sten - adgangen er yderligere sikret mod invasion med pigtråd og ”tjekkiske pindsvin”.
Hvor Vognsbjergvej ender ved kysten, står et bord-bænkesæt og et affaldsstativ. Fortsæt sydpå ad en trampesti. En strækning af kysten er sikret med beton, før man når til den stejle klint, som kanter den fine stævningsskov Lunden.


Foto: Lunden – trappe

15. Lunden. Fortsæt langs kysten eller klatr op i skoven ad en stejl trappe.



Foto: Stranden nedenfor Lunden

Foto: Lunden – teltplads med bålplads.

Gennem Lunden går et net af afmærkede stier (gule og grønne pile). Flere afstikkere fører ud til skrænten, som går lodret ned i den nordlige del. Længere mod syd kan du sagtens klatre ned og op mellem skov og strand. Lunden rummer flere rekreative områder: Bord-bænkesæt, bålpladser og i den sydlige ende en primitiv lejrplads, hvor du kan samle og save brænde, lave bål og overnatte gratis i telt.
Se også: http://naturstyrelsen.dk/media/173370/63_sydlangeland_061115.pdf, en folder med kort som omhandler alle Naturstyrelsens arealer på Sydlangeland.


Foto: Keldsnor Fyr.

16. Keldsnor Fyr
Hvor Lunden slutter, åbner sig en fascinerende udsigt til Keldsnor Fyr. Ved lavvande kan du gå langs kysten rundt om fyret, ellers følg hækken i skellet mod nordvest til indkørslen til fyret fra Rathvej og nyd synet af de harmoniske, hvidkalkede bygninger fra landsiden. Fyret er stadig i drift. Der er ikke offentlig adgang.


Foto: Keldsnor.

Ved Keldsnors østlige side ligger en p-plads, som især bruges af de mange lystfiskere, som prøver lykken i Østersøen her.

Strandsøen Keldsnor afgrænses mod havet af en strand- vold, som består af rullesten og en strandeng, som afgræsses af får. Nyd udsigten over noret, de mange fugle og trafikken af store skibe i Østersøen her ved indsejlingen til Langelandsbælt.


Foto: Skiltet fortæller, at gravhøjen inde på marken i baggrunden er privat

Hvis du fra p-pladsen kigger mod vest, ser du inde på marken en markant træbevokset høj med stensætning omkring. Der er ikke offentlig adgang til højen – ingen sti fører derover, så du må nøjes med at kigge på afstand.

Højen er et gravmæle fra 1940. To sønner fra den nærliggende Rathgården, 12-årige Ib og 11-årige Gunnar, roede sammen med en tjenestekarl på gården, Helge Johansen, 18, ud i en fladbundet skydepram for at pilke torsk - det var først på eftermiddagen søndag den 21. april 1940. Trekvart sømil ude kæntrede prammen, og de faldt alle tre over bord.

Selv om fyrassistent Toft på Keldsnor Fyr observerede ulykken og tilkaldte assistance via tågesirenen, kom hjælpen for sent, og de druknede alle tre. 17 dage senere blev ligene af de to drenge bjerget af Bagenkop-kuttere tæt på det sted, hvor de forulykkede; liget af Helge skyllede i land langt senere på det daværende Østtysklands kyst.

Drengenes far, gårdejer Alex Petersen, fik ”kongelig bevilling” til at opføre det specielle gravmæle på marken syd for Rathgården, og den 16. maj 1940 blev de to drenge begravet i højen.


Foto: Ved Dovns Klint

17. Østre Gulstav og Dovns Klint.
Efter turen over strandvolden er det dejligt at komme i læ og vandre langs kysten ad skovstien i Østre Gulstav (Østerskov) frem til en stor p-plads med toiletter og affaldsbeholdere ved Dovns Klint. Lidt mod nordøst, ca. 300 meter inde i Østre Gulstav, ligger en shelterplads med fire shelters og en bålplads. http://booking.naturstyrelsen.dk/Home/liste - søg på Gulstav.
Fra Dovns Klint er der mindre end 40 km til den nordtyske kyst, så Sydlangeland ligger på en af trækfuglenes "hovedveje" mellem sommeropholdsstederne i det nordlige Skandinavien og vinterkvartererne længere mod syd. Dovns Klint tiltrækker hundredvis af fuglekiggere, når fuglene trækker hen over og raster i området.


Foto: Isfugl observeret fra fugletårnet ved Gulstav Mose.

18. Gulstav Mose.
Lidt inde i landet – øst for Vestre Gulstav – ligger Gulstav Mose, et fuglereservat, som ejes af Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening. Der er ikke offentlig adgang til selve mosen, men du må gerne klatre op i fugletårnet lige nord for mosen, 300-400 meter fra kysten. Østre og Vestre Gulstav (Østerskov og Vesterskov) er stævningsskove, også kaldet gærdselsskove. Det langelandske navn er stubhaver. Stævningsdrift indebærer, at træerne bliver skåret ned til stubben med ca. 20 års mellemrum og er den ældste form for skovdrift, vi kender i Danmark - brugt siden stenalderen.


Foto: Stien fra parkeringspladsen ved Dovns Klint

Foto: Vilde heste.

19. Vilde heste. Følg kysten på strandens rullesten eller gå på den afmærkede sti langs klinternes top - Dovns Klint og Gulstav Klint til Søgaard Skov.
I området lever en af Langelands største turistattraktioner, en flok på 60-80 heste racen Exmoor-pony. De klarer sig selv året rundt med minimal menneskelig indblanding. De har ca. 120 hektar at boltre sig på, og måske bliver må du gå lidt ind i landet for at få øje på dem.


Foto: På Langelands sydspids har klokkefrøer kronede dage i en stribe vandhuller, som er anlagt specielt til dem.

Foto: Trappe op (og ned) ad Fredsbjerg.

20. Åbjerg og Fredsbjerg.
Følg den afmærkede sti mod nordøst gennem Søgård Skov til Søgård, kryds Søgårdsvej og følg stien videre op over hatbakkerne Åbjerg (29 meter) og Fredsbjerg (22 meter) med fine kig ud over Sydlangeland og farvandet omkring.

Langeland har cirka 690 af disse hatbakker - 10-30 meter høje grusbakker, som er et levn fra den sidste istid. De har navn efter en kvindelig geologs klokkehat, en damehat, som var moderne i 1920’erne. Andre synes, bakkernes facon minder om velformede kvindebryster…
http://udinaturen.dk/facilitet/Store-hestetur--Sydlangeland-ca--5-3-km/4631 http://udinaturen.dk/facilitet/fredsbjerg-%C3%85bjerg-s%C3%B8g%C3%A5rd/14679


Foto: På Fredsbjerg holder en stor rågekoloni til.

Foto: En mindesten fortæller, at Fredsbjerg blev skænket til Bagenkop i 1920 af lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig. I dag ejes bakken af Langeland Kommune.

Foto: Bagenkop Station på den nu nedlagte Langelandsbane, som i dag huser egnens lokalhistoriske arkiv.

21. Turen slutter i Bagenkop. Når du går ind i Bagenkop via Fredsbjergvej, kan du følge Ildsjælenes Fodspor – afmærkede stier - til havnen. Bagenkop er en hyggelig fisker- og ferieby med flere spisesteder, en kro, en campingplads, en god badestrand og fine ferieboliger. Hvis du følger sporet og bruger de opsatte QR-koder, får du en masse at vide om Bagenkop og dens historie.
http://bagenkop-info.dk/ildsjaele-fodsporet-2/


Foto: Rasmus Klumps skib, ”Mary” i Bagenkop Havn.

Foto: Rasmus Klumps pandekagehus på Bagenkop Havn.

Foto: Kutteren ”Liljen” i fiskerihavnen

Foto: Udsigtstårn i Bagenkop Lystbådehavn.

Foto: Ferieboliger i Bagenkop Lystbådehavn

Langeland: En vandretur fra Spodsbjerg mod syd til Østerskovvej

Spodsbjerg-Østerskovvej er en beskrivelse af den første etape af vores (Jette og Jespers) vandretur Langeland rundt langs kysten.

Du kan læse om alle 10 etaper Langeland rundt langs kysten på Langelands Turistbureaus hjemmeside: https://www.langeland.dk/en-fodtur-langeland-rundt-langs-kysten-gdk1101770


Hvis du har planer om at vandre hele Langeland rundt, er Spodsbjerg et godt sted at begynde.
Går du sydpå, kan du følge kysten det meste af vejen og trave på kanten mellem vand og land. Bølger og strøm har gennem århundreder gnavet og flyttet rundt på materialer, så kysten i dag er næsten retlinet med flade sand(bade)strande og stejle klinter.

Du møder kun få forhindringer undervejs, og hvis store sten eller et vandløb spærrer stranden, kan du bare gå lidt tilbage og inde i landet finde en sti eller markvej, som før eller siden bringer dig retur til vandkanten. Hvis du bliver træt af at trampe afsted i løst sand eller runde sten, giver det nogle steder en fin variation at gå på toppen af et dige eller kanten af en klint.

Vi foreslår, at du tager en afstikker til Skovsgaard Gods med cafe, Kys Frøen-oplevelsescenter og museer.

Praktisk at vide om turen fra Spodsbjerg mod syd til Østerskovvej:
Overnatning (campingpladser, teltpladser, shelters): Spodsbjerg (campingpladser) Kågårdsvej ved Skovsgaard (teltplads) Østerskovvej ved Garnhuset (teltplads)
Indkøb: Spodsbjerg. Lindelse. Humble
Spisesteder: Spodsbjerg. Skovsgaard (i sommerhalvåret). Humble

Beskrivelse og kort er udarbejdet af Jesper Ansbæk og Jette Purup, Rudkøbing. Rettelser og forslag til forbedringer må meget gerne sendes til jansbaek@gmail.com eller purup@tdcadsl.dk.


LANGELAND RUNDT – er en vandretur langs kyster på 139 km. Vi har opdelt vandreturen i 10 etaper a 10-19 km

De 10 etaper:
1 Spodsbjerg-Østerskov 19 km
2 Østerskov-Bagenkop 15 km
3 Bagenkop-Ristinge 15 km
4 Ristinge-Klæsø Havn 14 km
5 Klæsø Havn-Rudkøbing 14 km
6 Rudkøbing-Korsebølle 12 km
7 Korsebølle-Lohals 17 km
8 Lohals-Snøde Strandvej 13 km
9 Snøde Strandvej-Botofte 10 km
10 Botofte-Spodsbjerg 10 km km

Du kan læse om alle 10 etaper Langeland rundt langs kysten på Langelands Turistbureaus hjemmeside: https://www.langeland.dk/en-fodtur-langeland-rundt-langs-kysten-gdk1101770

Kyst og geologi: Flade sandstrande, rullesten, større sten. Hatbakker. Klinter. Nor. Kystnære skove.
Fugleliv: Havørne. Gæs. Ænder. Vadefugle. Fugletræk forår og efterår. Medbring kikkert.
Kultur: Havnebyer, jollehavne, slæbesteder. Fyrtårne. Pumpehuse, dæmninger, diger. Godser. Sommerhuskolonier. Mindesten.
PARKERING Du kan parkere ved alle etapers start- og slutpunkt.


Her er kortet over etape 1. Tallene på kortet, refererer til den beskrivelse der følger med de efterfølgende billeder.
Hvis du gerne vil vide lidt mere om hvor du kan færdes i naturen kan du læse om reglerne her: http://mst.dk/friluftsliv/hvad-maa-jeg-i-naturen

1. Færgelejet i Spodsbjerg. Øhavsstien fra Lohals til Rudkøbing har en lille afstikker til Spodsbjerg. Afstikkeren slutter lige nord for færgelejet i Spodsbjerg, her er p-plads og her begynder vandreturen Langeland rundt.
https://www.naturturisme.dk/23-%C3%B8havsstien.html
Spodsbjerg er en hyggelig fisker/turistby med flere spisesteder, et badehotel, to campingpladser, gode badestrande og et stort sommerhusområde.
Gå sydpå, kryds opmarchbåsen mellem færgelejet og færgens ventesal – her er tørvejr, læ og toiletter. Gå vest om fiskebutikken Kutterfisk, forbi fiskerihavnen og den tidligere lodsstation, en markant bygning med et stort glasparti mod Langelandsbæltet. Den står desværre tom (efterår 2017). Lystbådehavnen, Spodsbjerg Turistbådehavn, har legeplads, grill og overdækket bord-bænkesæt.


Spodsbjerg er en hyggelig fisker/turistby med flere spisesteder, et badehotel, to campingpladser, gode badestrande og et stort sommerhusområde.
Gå sydpå, kryds opmarchbåsen mellem færgelejet og færgens ventesal – her er tørvejr, læ og toiletter. Gå vest om fiskebutikken Kutterfisk, forbi fiskerihavnen og den tidligere lodsstation, en markant bygning med et stort glasparti mod Langelandsbæltet. Den står desværre tom (efterår 2017). Lystbådehavnen, Spodsbjerg Turistbådehavn, har legeplads, grill og overdækket bord-bænkesæt.


Foto: Skilt ved diget – adgang forbudt!
2. Sdr. Dige. Det ville være oplagt at fortsætte sydpå langs kysten på Spodsbjerg Sdr. Dige, men ejerne af ejendommene langs diget har forbudt færdsel her, så gå i stedet ad Spodsbjergvej gennem byen og drej mod øst ad Skippervænget, som ender i en lille trappe ned til kysten. Gå videre ad stranden sydpå, nogle kampestenshøfter kommer på tværs, men kan mageligt forceres. Gå forbi det åbne fællesareal ved sommerhusområdet Spodsbjerg Drej.


Foto: Sti fra stranden til Drejet.
3. Sti fra stranden ind i landet. Gå ind i landet (mod vest) ad en græsklædt sti langs sommerhusområdets sydlige udkant, drej ind på Gyvelvænget, som ender blindt ved grusvejen Drejet.
(NB Drejet er navnet på tre lokaliteter i området: Et græs-klædt fællesareal, et sommerhusområde og en smal vej.)
Følg vejen Drejet ca. 1,5 km. Hvor Søvejen går af mod vest, fortsæt ligeud ca. 100 meter. Drej herefter mod øst ad Baragervej og gå ca. 100 meter, følg Tværvej (ca. 100 meter) og Næbbevej til kysten (ca. 800 meter.)


Foto: Tudserendens udløb.
3. Alternativt kan du fortsætte langs kysten. Men du risikerer at blive bremset af Tudserendens udløb. Du kan blive nødt til at smide sko og bukser for at komme over, og i visse perioder kan det sågar være nødvendigt at svømme! At følge renden tilbage nordpå ind i landet er ingen løsning – området er sumpet og ufremkommeligt, og der er ingen bro!


4. Efter Tudserendens udløb følger et par hundrede meter kyst med tæt bevoksning og sumpet kyst, men det er muligt at trænge igennem. Du når frem til en ejendom, hvorfra du følger Næbbevej, indtil denne drejer vestpå ind i landet.

Foto: Havgårdsvej følger kysten.
5. Næbbevej. Fortsæt langs kysten og Havgaard Skov. Hvis du bliver træt af at trave i det løse sand på stranden, så gå op på markvejen Havgårdsvej, som går parallelt med kysten frem til KFUM og K-Lejren, som ligger for enden af vejen.


Foto: Fladmose-Hellevad-afløbet.
5. Ved Fladmose-Hellevad-afløbet, som afvander det tidligere vådområde Sylten, kan du gå nogle få meter ind i landet og finde broen, som krydser renden.
Ved Sønderskov Strand og Fuglsbølle Strand er der flere steder opsat bord-bænkesæt og affaldsstativer, og du kan følge en trampesti på en del af strækningen.
Syd for Polleholmsvej bliver kysten lidt mindre fremkommelig, men gå langs toppen af den klint, der strækker sig 300-400 meter sydpå.



Foto: Gillesbjergvej
6. Kildemosevej. Hvor Kildemosevej ender ved kysten står et par bord-bænkesæt. Der er toilet og plads til at parkere.
Gå videre ad stranden. Ved højvande kan det dog være en fordel at gå på diget mellem stranden og vådområdet.
Hvor Gillesbjergvej ender ved kysten, ligger et lille grønt område med støbt slæbested, skur, campingvogn, bord og en bil uden plader (oktober 2017). Følg kysten videre mod syd til p-pladsen i svinget Kågårdsvej/Påøvej.



Foto: Toilet ved Kågårdsvej/Påøvej.
7. P-plads ved Kågårdsvej. Området ved p-pladsen er et yndet picnicsted/badestrand om sommeren. Her findes toilet/affaldsskur, bord-bænkesæt og plancher over Langeland m/bl.a. handicapfaciliteter. Fortsæt sydpå ad stranden eller Påøvej – flere bord-bænkesæt og fin badestrand – eller smut op og besøg Skovsgaard.


Foto: Konabbe Skov.
Tag en afstikker til Skovsgaard Gods (ca. 4 km i alt frem og tilbage). Følg Kågårdsvej mod vest (ved Kågården ligger en primitiv lejrplads), efter ca. 500 meter drej mod sydvest ind i Konabbe Skov og følg stien gennem den fine skov frem til godset.


Foto: Skovsgaard Gods
Skovsgaard Gods ejes og drives økologisk af Danmarks Naturfond. Her er flere museer, især Tyendemuseet i kælderen under hovedbygningen er spændende. ”Kys Frøen” er et oplevelsescenter for børnefamilier, som kan udforske grøftekanten, lave vilde frikadeller af ukrudt, lære de vilde planter, dyrespor og vandhullets vanvittige væsner at kende og mele korn til pandekager – blandt meget andet.
Hovedbygningens stueetage bruges til kunstudstillinger, og på førstesalen er der udstillinger om godsets historie. Af Skovsgaards samlede areal på 389 ha er 253 hektar udlagt som landbrug, der dyrkes uden brug af sprøjtemidler eller kunstgødning. Flere marker er permanent udlagt til overdrev og vedvarende græs, mens man på de dyrkede arealer bibeholder udyrkede bræmmer til gavn for insekt- og dyreliv.
Følg stien tilbage gennem skoven til p-pladsen (7) og fortsæt sydpå langs kysten eller ad Påøvej. 5
http://www.skovsgaard.dn.dk/


Foto: Mindesten over russiske og tyske krigsfanger, som drev i land her.
8. Mindesten. Hvor Påøvej drejer skarpt mod vest, står ca. 100 meter fra kysten en sten til minde om 1500 russiske og franske krigsfanger og nogle få tyske vogtere. De var ombord på en kæmpestor flydedok, som strandede her på Påø Strand om eftermiddagen den 4. maj 1945. De russiske fanger kom til Rudkøbing, franskmændene blev indkvarteret på den nærliggende Skovsgaard, de menige fanger i laden, officererne i godsets hovedbygning. Den 5. maj – befrielsesdagen – vajede det franske Trikoloren sammen med Dannebrog på Skovsgaards flagstang.



Kravl ned ad den lidt stejle skrænt (ler og store sten) til stranden. Følg vandkanten på sand/rullesten. Som på mange andre strækninger langs Langelands østkyst kantes kysten af lerklinter, og flere steder truer store træer med at falde ud over kanten – imponerende med deres vidtforgrenede, fritskyllede rodnet. Baglandet er skiftevis mose og dyrkede marker.

9. Faldefærdigt skur, som dog har et tag, der kan give læ til madpakken (august 2017).

10. Smukt badehus. I den lille skov Eskebjerg Have ligger synligt fra stranden og for enden af en skovvej et privatejet, nysseligt, gammelt badehus med rødmalet bindingsværk, stråtag og en imponerende galvaniseret trappe. Offentligheden har ikke adgang til huset. Men her er også en lille sandstrand.
Når Eskebjerg Have er passeret: Kig ind i landet til det hvidkalkede Hjortholm Gods, som ligger ca. en kilometer fra kysten og ejes af Dorte og Hans Ahlefeldt-Laurvig.



Foto: Stenkunst og badebro ved Bukkemose.
Strækningen fra Sønderskovvej til Østerskovvej er præget af sommerhusområdet Bukkemose.



Foto: Handicapkran for enden af Slåvænget.
Langs sommerhusområdet går fine stier, og her findes bord-bænkesæt, grillplads, parkering og legeplads. Ved sommerhusområdet er etableret en solid badebro, og for enden af Slåvænget ligger en offentlig toiletbygning og et slæbested med en handicapkran (til at løfte en handicappet ned i en båd).



Foto: Renoveret garnhus ved Østerskov/Bukkemose.
11. Garnhuset ved Østerskov. Første etape af vandreturen til Bagenkop slutter, hvor Østerskovvej ender ved kysten. Her ligger et renoveret garnhus - et minde fra tiden mellem 1. og 2. verdenskrig, da der blev drevet fiskeri fra kysten her. I huset er du velkommen til at spise din madpakke, og plancher fortæller om datidens fiskerhuse og kystfiskeri.
Her ligger også - lige syd for enden af Østerskovvej - en primitiv lejrplads, hvor du kan overnatte mod betaling. Nærmere på http://udinaturen.dk/facilitet/Garnhuset-%20%C3%98sterskov/15773