fredag den 26. februar 2016

Turisme netværk på Langeland


Vejbod ud for Longelse Kirke. 28 februar 2016

1. Hvordan får vi flere turister til at besøge Langeland?
En fælles produktudvikling og erfaringsudvikling er en vej til at øge antallet af kunder i turistvirksomheder.

Et netværk mellem de turistvirksomhederne på Langeland kan hjælpe den enkelte virksomhed og hele gruppen af virksomheder i netværket til at øge deres indtjening, ved at tiltrække flere kunder. Netværket vil styrke den enkelte virksomheds indtjening gennem kollegial støtte og erfaringsudveksling samt fælles strategi og markedsføring.

Turistvirksomheder på Langeland er typisk små familie drevne virksomheder eller enkeltmands-virksomheder. Ikke alle har tilstrækkeligt kendskab til alle de administrative aspekter af at drive en virksomhed – her kan erfaringsudveksling, samarbejde og målrettede kurser være med til at øge antal af gæster, effektivitet og indtjening.

Fælles markedsføring er også en vej til at tiltrække flere turister til Langeland.


Der er mange Bed and Breakfast på Langeland. 29. februar 2016



Netværket kan f.eks. bestå af
• Ejere af campingpladser,
• Bed & Breakfast (B & B),
• Service til lystfiskerturister,
• Hoteller,
• Restauranter og kroer,
• Bondegårdsferie.

Alt efter interesse og behov kan turisme netværk på Langeland organiseres som et netværk for alle eller flere af de ovennævnte turisme-aktører, eller separate netværk for hver type af aktører.


Småbådene, der udlejes til lystfiskerturister, ligger klar til sæsonen begynder om nogle uger - Spodsbjerg den 28. februar 2016




2. Erfaringer med turismenetværk fra Danmark
På Møn har de en lavet en fælles oversigt over B & B overnatningssteder: VELKOMMEN TIL BB-moen.dk, med mottoet. ” Vi hjælper dig med at finde det overnatningssted der passer præcis til dig.”

Landliv (se nedenfor) har medvirket til at starte flere netværk for mindre turismevirksomheder – henholdsvis på Lolland-Falster, i Roskilde og Holbæk.

På Lolland-Falster er der med hjælp fra Landliv etableret et netværk mellem henved 80 mindre turistvirksomheder, ”Den lille Turisme”. Formålet med netværket ”den lille turisme”, er at styrke den enkelte virksomhed gennem kollegial støtte og erfaringsudveksling.
– Netværket er opsøgende og åbent for at optage nye turistvirksomheder.
– Netværket ledes af en koordinationsgruppe.
– Netværket har en hjemmeside www.den-lille-turisme.dk

Fra www.den-lille-turisme.dk: Virksomhederne i ”Den lille turisme” er typisk ejet og drevet af en enkelt person, der ofte ikke har tilstrækkeligt kendskab til eller interesse i de administrative aspekter af at drive en virksomhed.
Netværket består af
• dygtige kunsthåndværkere,
• kunstnere,
• ejere af mindre bed and breakfast
• mm.


Udstillingsvindue i Rudkøbings hovedgade for en kunst-forretning drevet af en Langelands mange kunstnere. 29. februar 2016





De giver dog hurtigt op, når de skal tage stilling til blanketter, hjemmesider osv. Det er med andre ord virksomheder, der oplever, at selv mindre administrative spørgsmål ender med at blive til store problemer og barrierer i deres hverdag.

Landliv er en socialøkonomisk virksomhed – et partnerskab en række virksomheder og organisationer. Det betyder, at selvom der ingen ansatte er i Landliv, så er der over 100 konsulenter, der kan trækkes på. Konsulenterne i Landliv repræsenterer en bred vifte af kompetencer der inkluderer fundraising, projektledelse, forskning, erhvervsudvikling og viden om de mange facetter, som landbruget arbejder med.

Tranekær slot set gennem den såkaldte "Pest Alle". 24 februar 2016


3. Erfaringer med turismenetværk fra udlandet
Irland har lavet et landsdækkende netværk af Bed and Breakfast overnatningstilbud. De skriver på deres hjemmeside: ”At bo i en irsk Bed and Breakfast bringer den besøgende tættere på irlænderne, deres kultur, traditioner og ægte irsk gæstfrihed. Kort sagt: Turisten kommer til at opleve den ægte Irland.”

Det Irske B & B netværk har etableret 70 portaler, mapper og regionale websteder - B&B Ireland Websites. En tilsvarende hjemmeside for Langelands B & B kunne f.eks. hjælpe turisterne med at finde:
A. Lokaliteter:
• By B & B
• B & B på landet.
• B & B ved havet
• B & B ved cykle- og vandreruter
• B & B i Historiske huse
B. Service
• Viden om lokale attraktioner
• Frisklavet morgenmad
• Faciliteter og vejledning for cyklister og vandrere
• Faciliteter og vejledning for kajakroere
• Faciliteter og vejledning for sportsdykkere
• Faciliteter og vejledning for turister der gerne vil se på fugle
• Faciliteter og vejledning for lystfiskere.

I Australien har man en række af tilsvarende netværk.



Et familie drevet hotel i Rudkøbing. I forgrunden en statue af Langelands berømte søn fysikeren m.v. H.C. Ørsted. 29. februar 2016



4. Referencer
i. http://www.langeland.dk/?vm=26655
ii. http://www.landliv.dk/den-lille-turisme/
iii. http://www.irelandbnb.com/
iv. https://www.business.qld.gov.au/industry/tourism/support-for-tourism-operators/industry-associations-and-support-for-tourism
v. https://www.smallbusiness.wa.gov.au/TourismBoost/marketing-tips-and-tricks/networking-and-memberships/
vi. http://bb-moen.dk/
vii. http://www.bedandbreakfastguide.dk/
viii. http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/strategi-kyst-og-naturturisme-2016
ix. http://www.kystognaturturisme.dk/om-os/partnerskab-for-%C3%B8stersoeturisme/
x. http://www.kystognaturturisme.dk/om-os/dokumenter-fra-partnerskab-for-%C3%B8stersoeturisme/

Forslaget til " Turisme netværk" er en del af en strategi for en selvhjulpen udvikling af Langeland, se: http://langelandsstrategi.blogspot.dk/2015/12/vi-skal-hive-os-op-ved-haret-en.html


En campingplads der satser på lystfiskerturister nær Spodsbjerg den 28. februar 2016




5. Hvilke turister kommer til Langeland?
Hvorfor vælger turister at besøge Langeland og hvad laver turisterne når de besøger Langeland?

Mange af vores turister kommer for at slappe af, bade fra vores strande, vandre og cykle. De vil også gerne besøge vores havne og byer. Og en stor %-del af vores turister kommer hertil for at fiske (lystfiskeri), og det er helt unikt i forhold turister i andre områder i Danmark. Mange kommer sejlende hertil. Men også seværdigheder, som f.eks. Langelandsfortet og Danmarks Naturfredningsforenings økologiske landbrug, Skovsgård, trækker mange besøgende.

De fleste turister er familier, der kommer for at slappe af, være sammen med deres børn, bade og opleve.

Men mange, både familier med børn og andre går efter en mere aktiv ferie, hvor sightseeing, vandring, cykling, dykning, fiskeri, kunst- og naturoplevelser spiller en stor rolle.

De turister der kikker ind i Turistkontoret på Torvet i Rudkøbing spørger typisk til attraktioner og oplevelser, de køber cykelkort og fiskekort, eller får vandre-brochurer. De spørger også efter steder at spise og i mindre omfang efter steder at overnatte – inklusiv sheltere.

På den seneste turist-messe i Odense gik spørgsmålene fortrinsvis på Langelands attraktioner, oplevelser, lystfiskeri osv. Men der var også gæster der spurgte efter vinter camping (fastliggere) og grupper der ønskede at arrangere en udflugt.

På den seneste turist-messe i Hamburg blev der spurgt til alle mulige typer overnatning på Langeland – og ellers attraktioner, oplevelser osv.


Spodsbjerg havn den 28. februar 2016


6. Hvad kan vi tilbyde de turister der kommer til Langeland?
Langelands lange kyststrækning, de fine strande, havnene, de attraktive skove og vådområder, med det rige dyrelive (ikke mindst det rige fugleliv af både træk- og ynglefugle) giver gode muligheder for at tiltrække turister som både vil slappe af, opleve og komme tæt på naturen.

Langeland byder på mange muligheder for kikke på fugle, opleve kunst og lystfiskeri både ved kysten og ude på havet

Langeland indbyder til en aktiv ferie. Og de mange cykel- og vandreruter giver gode muligheder for særlige pakkeløsninger.


Stranden nord for Spodsbjerg den 28. februar 2016

Ingen kommentarer:

Send en kommentar