onsdag den 9. december 2015
Nye rekreative stier og stiforløb på Langeland
1. Baggrund
Langelands stier skal være rige på variation og tilbud til alle, hvad enten man ønsker at gå mindre tur, der begynder og ender samme sted, løbe eller cykle ad et udfordrende spor i mere ufremkommeligt terræn eller ride en lang tur med indlagt overnatning. Stierne skal føre frem til gode naturoplevelser gerne med mulighed for at overnatte på primitive overnatningspladser, campingpladser eller hoteller eller gøre ophold på små ”kaffepletter” undervejs.
2. Forslag til sti – projekter
A. Vandreture / rundture
Langeland indbyder til at vandre. Der er ture til enhver smag: skove, strande, fuglereservater, enge osv.
Den største udfordring er at få gennemført en forlængelse af Øhavsstien så den også omfatter Sydlangeland.
Kommunen har planer om at forlænge Øhavsstien fra pumpestationen ved Henninge Nor (lige syd for Rudkøbing) til Klæsøvej lidt længere mod syd og videre imod syd eller øst f.eks. til kysten ved Skovsgaard.
Øhavstien kunne også suppleres med ekstra stiforløb, så dele af den kunne indgå i dagsture.
B. Ridestier
Der er en voksende interesse for at ride på Langeland. Der er flere der lejer heste ud, og mange der selv har heste. Strukturudviklingen i landbruget, som medfører flere og flere mindre ”hesteejendomme”, må kun forventes at styrke denne tendens.
C. Mountainbike – ruter
Der er en voksende efterspørgsel efter mountainbikeruter. Ifølge loven må du gerne cykle på skovveje og skovstier, der er menneskeskabte, og som fremtræder egnede til cykling med en almindelig cykel. Der kan være et problem med at kombinere mountainbikeruter med hensyn til andre skovgæster herunder heste og skovens dyreliv.
D. Nye cykelruter
Der eksisterer et Cykelkort 1:50.000: "6 ruter rundt på Langeland", men der er behov for a videreudvikle det f.eks. med længere cykelture ”Øen Rundt” og en cykeltur mellem Langelands 12 kunsttårne.
3. Støttepunkter
Der er mange ting der på den ene eller den anden måde kan gøre det lettere og mere bekvemt at anvende stierne. Det kan være alt lige fra informationstavler, afmærkning og skiltning af stien til bålpladser, toiletter, shelters og madpakkehuse i tilknytning til stien.
4. Fremgangsmåde
En fremgangsmåde kunne være at der nedsættes en arbejdsgruppe (af ildsjæle) som laver en arbejds- og tidsplan for deres arbejde. Arbejdsgruppen kunne i starten splitte sig op i undergrupper for ridestier, vandrestier osv., for senere at samle forslagene til én koordineret plan. Planen kunne omfatte følgende emner:
a) Status for ridestier, vandrestier osv., kontakt til Kommunen, Naturturisme I/S og Turist- og Erhvervsforeningen.
b) Første udkast til stiforløb for ridestier, vandrestier osv.
c) Dialog med berørte lodejere og lodsejerorganisationer
d) Revision af stiplanen
e) Hvor meget koster det?
f) Hvordan kan det finansieres?
g) Ansøgninger/forhandlinger med potentielle finansieringskilder.
5. Referencer
i. http://www.friluftsraadet.dk/media/112746/stihaandbog_web.pdf
ii. http://naturstyrelsen.dk/media/nst/66769/Manual%20om%20ridestier.pdf
iii. http://www.hvidesande.dk/hvide-sande/tilbud-paa-udvikling-af-ride-vandreruter-i-ringkoebing-skjern
iv. http://www.lolland.dk/Files//Files/Planer/Kommuneplan/kapitel_12.pdf
v. http://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/2989.aspx?status=v
vi. http://vejle-kp13.cowi.webhouse.dk/dk/kommuneplan2013/kultur_turisme_og_friluftsliv/turisme/turisme.htm
vii. http://www.naturturisme.dk/
viii. http://www.langeland.dk/?vm=26704
ix. http://www.vandreferielangeland.dk/Subsites/Vandreture_Langeland.htm
x. http://www.cofman.com/danmark/attraktioner/naturomraader/sydfyn/vandring-ad-ohavsstien-7-dage.html
xi. http://turist.langeland.dk/?vm=26779&mname=Aktiv_Ferie
xii. http://www.fyens.dk/langeland/Uenighed-om-oehavssti-tages-op-igen/artikel/2795865
xiii. https://langelandkommune.dk/Politik/Dagsordner_Referater?commettee=%7BAC741B7D-A572-495D-BEA4-EFAABF4185C3%7D&year=&itemID=%7B0620E6D1-C902-4B87-95C4-2E3986459A7A%7D&item=20740&smode=single
xiv. http://www.oeboen.dk/ugeavisenoeboen/Vil-forlaenge-Oehavssti/artikel/2619304
xv. http://www.detsydfynskeoehav.dk/images/Ridestier%20p%C3%A5%20Sydfyn%20og%20%C3%B8erne.pdf
xvi. http://turist.langeland.dk/?vm=26698&mname=Cykelture
xvii. http://www.lef.dk/kunsttarne/de-langelandske-kunsttarne
Projektet om Nye rekreative stier og stiforløb på Langeland er en del af en strategi for en selvhjulpen udvikling af Langeland, se: http://langelandsstrategi.blogspot.dk/2015/12/vi-skal-hive-os-op-ved-haret-en.html
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar